
DoggyLove Allerød Hundesalon
Salonen drives med hunden i fokus i rolige omgivelser, med tid til kærlighed & hensynstagen
DoggyLove er først og fremmest en hundefrisør. Jeg sælger nøje udvalgt tilbehør til din bedste ven, men jeg har fokus på hunden og ikke at drive butik. Du er dog altid velkommen til at kigge ind & vurdere om vores stemning & energi passer dig og din bedste ven.
Ved første besøg sætter jeg en hel ekstra time af uden ekstra beregning for at give din hund den bedst mulige oplevelse hos mig.
Mine principper
Læs følgende inden af du vælger at booke tid til din bedste ven.
Inden du ankommer
Inden du afleverer din hund, er det vigtigt, at den er blevet luftet.Det er også vigtigt, at du sørger for daglig pelspleje, så pelsen ikke filtrer.
Når du ankommer med din hund, skal den føres i snor.
Klare aftaler
Vi starter altid med at aftale hvordan du ønsker din hund klippet/trimmet.
Jeg udarbejder en journal på din hund, så det bliver skrevet ned, hvordan den er blevet klippet eller trimmet, så jeg kan sikre mig, at klipningen/trimningen sker efter dit ønske.
Trygge rammer
Jeg giver besked når din hund er færdig.Når din hund er i salonen sørger jeg for at den føler sig tryg og den får en god oplevelse. Du må gerne give den noget med den er tryg ved, som eksempelvis et stykke legetøj eller et tæppe.
Mens din hund er hos mig i salonen er den her alene, uden ejer. Dette er for at sikre det bedste samarbejde mellem hund og frisør, da det giver den mere ro, at den ikke skal have fokus på dig.
Betaling
Betaling sker ved afhentning. Jeg tager imod kort samt mobilepay.Hvis din hund har lopper, koster det et gebyr på 500 kr, da det kræver meget ekstra rengøring.
Hvis din hund har meget filtret pels, lægger jeg et tillæg på 300 kr til prisen for klipningen. Er din hund i løbetid skal det aftales nærmere med mig og kan koste 300 kr. ekstra. Udebliver du fra en tidsbestilling opkræver jeg dig for 50% af behandlingens beløb.
OBS: Når du afleverer din hund i salonen, er det på eget ansvar.
DoggyLove's kunder siger:

"Stadig energi til bold.
Tak for smuk hund"
Ejer af Bjørn; Karina Ahm

"Altså Tina - Vi synes alle sammen at Smilla ser sååå fin ud. Du har gjort det rigtig godt!!"
Ejer af Smilla; Line Ahrensburg

"Åhhh hvor er han smuk!!. Tusind tak for at tage dig godt af ham! Så synd for ham med knuderne, men han vil ikke have, at jeg klipper dem medmindre vi holder ham nede. Fantastisk du kunne tage dem væk"
Ejer af Woody; Cecilie


